Stilen om Århus' største arbejdsplads
Århus Havn


Den 5. september 1967 afleverede jeg dette værk - i løsblade - som en fristil i dansk. Jeg gik i 2. real B på Finsensgades Skole i Århus, min lærer hed Finn Horn Nielsen. Han gave mig 13 for indholdet og 11 for orden.

Stilen er skrevet på skrivemaskine. Det var ret nyt dengang, at man måtte bruge en skrivemaskine og ikke skulle skrive stilen i hånden. Skrivemaskinen var en gammel, tung sort sag - en bogholderimaskine, som min søster og jeg havde købt i fællesskab for nogle af de penge vi fik til vores konfirmation i september 1966.

Med henblik på at komme det originale layout så nær som muligt er billederne scannet ind i en lav opløsning. Det er dels mine egne fotos i 7x7 cm, dels avisudklip, som er brugt i stilen. Billederne på denne side er kun redigeret i mindre omgang, og kun for at kunne tilpasses opsætningen her på siden. Efter 43 år kan jeg konstatere, at avisudklip stadig hænger fast til papiret, mens alle originale billeder forlængst har løsnet sig.

Der er en del faktuelle fejl i teksten, men jeg har valgt at lade teksten fremstå nøjagtigt som jeg skrev den i 1967. Der er også et par mærkelige formuleringer og ordstillinger i teksten, men også dem har jeg ladet være som de er i stilen.

Jeg nævner i stilen det lille blad "Århus Havn", som stadig udgives af Århus Havn (dengang hed det Århus Havnevæsen). Jeg hentede bladet på Århus Havnevæsens kontor i BP-Huset, hvor en flink Hr. Holleufer hver måned villigt udleverede mig et eksemplar. Det er jeg ham dybt taknemmelig for den dag i dag, hvor jeg stadig modtager bladet - med post.

Jeg håber, at nogle kan more sig lidt over at læse stilen. I dag finder jeg den dels nostalgisk, dels som en ung drengs reklame for sit næsten daglige udflugtsmål - Århus Havn.

   


 
Et af de steder i det over 1000 år gamle Århus, der har mest liv og røre, er Århus havn. Havnen er Århus' største arbejdsplads, og det er landets største havn efter København. Den er tilmed den dybeste, når man ser bort fra oliehavnene ved Stigsnæs, Kalundborg og Fredericia.

Går man en tur rundt på havnen møder man mange forskellige mennesker, lige fra hyggelige sprittere til velklædte direktører.

Der findes vel næppe et andet sted, som tiltrækker mandfolk så meget som havnen. Her kommer tilskuere lige fra 5 til 90 år.

I øjeblikket råder Århus havn over ca. 10 km. kajplads, men da der udvides både i nord og syd, vil der om et par år være ca. 11,5 km.

Desuden er der 73 ha vand og 92 ha land, som hører ind under havneområdet.

Havnen kan - stort set - deles i to afdelinger.

 

Nordhavnen, der ligger nærmest byen, omfatter:

Åen (1), hvor der har været havn, lige så længe Århus har eksisteret. Her udmunder Århus å. Københavnskajen (2), hvor Københavnerbådene lægger til. Færgepier (3), med færgerne til Kalundborg og Samsø. Desuden pier I (4), pier II (5), pier III (6), stykgodskaj (7), pakhuskej (8) og trælastkaj (9). Dertil kommer pier IV (10), som der for øjeblikket arbejdes stærkt på.

Sydhavnen omfatter:

Sdr. mole (11), 10 m.-kaj (12), kornpier (13), silokaj (14), hvor Århus Oliefabrik A/S har nogle mægtigt store siloanlæg. Slippen (15), oliekaj (16) samt benzinhavnen (17).

 
Der losses sojabønner ved A/S Århus Oliefabrik. Det foregår ved hjælp af såkaldte
"sugerør", hvor bønner suges ind i den store silo.

 

Færger og rutebåde

Det mest kendte område af havnen, er vel der, hvor Kalundborg-færgerne lægger til, nemlig færgepieren. Kalundborg-ruten har to afdelinger: 1. Hurtigruten, hvor overfartstiden kun er 3 timer og 2. Samsø, som med anløb af Samsø tager 4 timer og 15 min.

Lige ved siden af Kalundborg-ruten, har D.F.D.S. til huse, og her ligger Københavner-bådene, som om et par år skal udskiftes til to meget moderne indrettede rutebåde, "Jens Bang" og "H.P.Prior".

Hundested-ruten på pier III er ikke ret gammel, og besejles af motorfærgen "Kattegat".

Oslo-ruten er ca. 7 år gammel, og har på det seneste haft en meget stor succes. Den besejles af m.f. "Holger Danske", som har afgang hver tirsdag, fredag og søndag. Der planlægges endnu en færge.


Der er ofte stor trafik ved Kalundborg-færgen. Her er det m.f. "Prinsesse Elisabeth",
påskedag 1967.

          
På det første billede er Samsø-færgen "Freia" ved at lægge til kaj. På det andet ses m.s. "C.F.Tietgen" (København)
og m.f. "Kalundborg", som er ved at indtage biler til turen til Samsø.

 

Hundested-færgen m.f. "Kattegat", fotograferet i Hundested


Oslo-båden "Holger Danske", som regnes blandt
et af havnens smukkeste skibe


Om sommeren kan man tage alle tiders dejlige tur til Skødshoved med Mira-bådene.


Men andre skibe end færgerne anløber regelmæssigt Århus havn. Som bekendt udfører Danmark en del landbrugsvarer til England, og en del af denne export foregår fra Århus med Det Forenedes store og moderne køleskibe. Der er 4-5 afsejlinger hver uge, og DFDS samsejler med Ellerman's Wilson Line i Hull. Blandt de mest hyppige skibe af Det Forenedes skal nævnes: "Freesia", "Magnolia", "Ficaria", "Blenda", "Karin Smits" og "Willem Smits". Af Wilsons kan nævnes: "Aaro", "Ariosto" og "Borodino" samt "Kirkham Abbey".

       
På de to billeder ses på det første nogle svinekroppe, som er ved at blive gjort klar til luftturen
om bord på "Freesia". På det andet ses m.s. "Magnolia", som ligeledes laster landbrugsvarer.


Men D.F.D.S. benytter også Århus havn på anden måde. Der er regelmæssig ankomst og afgang fra Sydamerika, hvor der sejler 8 helt nye, moderne skibe med stor kølekapacitet, ialt ca. 80.000 kubikft., som kan nedkøles til ÷ 25°. Disse skibe losser bl.a. kaffe og indtager bl.a. tørvestrøelse.


M/S "Wisconsin", der med sine 7 søsterskibe klarer DFDS's Amerika-rute.
Skibene er hver på ca. 6500 ts.


D.F.D.S. tager sig også af trafik på Middelhavet, med 6 ligeledes helt nye skibe på 500 ts. Det er motorskibene "Elba", "Ibiza", "Kreta", "Korsika", "Mallorca" og "Malta".

Det kan lade sig gøre efter kort tids iagttagelser at konstatere, at DFDS's skibe er kaldt op efter de steder, hvorhen  de sejler. Dog må det nævnes, at landbrugsbådene bærer blomsternavne.

Et andet stort dansk rederi besejler ofte Århus, det er det Østasiatiske Kompagni (ØK), som gennemsnitlig har 3 skibe i havnen ugentligt. ØK har ruter til det fjerne Østen, Australien og Pacific-kysten.

ØK har gjort Århus til basishavn for hele Jylland; dermed menes, at alt gods, som skal afskibes, skal sendes fra Århus havn. Århus er således ligestillet med bl.a. Antwerpen, Hamburg og Bremerhaven.

Ruterne besejles med store skibe på 10-12.000 ts.

Når skibene vender hjem fra Japan, kan man få mange mærkelige ting at se, f.eks. når et besætningsmedlem har en eller anden mærkelig form for fisk eller skildpadder. Der kommer dog også mere almindelige ting, bl.a. Toyota'er og alle mulige ting fra den japanske industri.

       
På det første billede ses ØK.'s m.s. "Sinaloa" ved pier II i havnen.
På det andet står der Toyota'er i lasten på m.s. "Ancona", som er et
af verdens hurtigste fragtskibe.


ØK.s "Boribana" losser japanske bulldozers og biler af mærket Datsun (apr. 67)


Et andet stort rederi har fart på Pacific-kysten, det er AB Nordstjernan, der er en afdeling af Johnson Line i Stockholm. Dette rederi har 3-4 gange ugentligt store linjebåde i havnen for at indtage forskelligt stykgods til Pacific.

Finska Ångfartygs AB i Helsingfors har ofte skibe i havnen, som losser træ, finér og papir fra Finland.

Norge mangler vi heller ikke forbindelse med. Det norske "Veritas-ruten" har to skibe, som sejler mellem Århus og de vestnorske havne, bl.a. Trondhjem, Bergen og Ålesund.


M.s. "Homborsund", der sammen med m.s. "Karmsund" sørger for Veritas-rutens anløb i de
fleste vestnorske havne.


Desuden kommer der af og til to moderne, svenske skibe med avispapir fra Norge til danske aviser. Det er A/S Den danske Presses fællesindkøb, som indkøber dette uundværlige materiale.

To hollandske rederier sejler mellem Rotterdam og Århus, nemlig Van Uden og Schellen, begge i Rotterdam. Her er ca. 1 eller 2 skibe i havnen ugentligt.

Af øvrige af de mange og udmærkede fragtruter skal nævnes:

Deutsche Bugsier Red. til Tyskland ugentligt
Comp. Generale til Frankrig
Sv. Orientlinien til Orienten
AB Transatlantic til Afrika
Höegh Lines til Vestafrika
Polska Zegluga fra Polen (kul)
O. Wallenius, biler fra Japan
Loide Brasileiro, fra/til Brasilien
Norske Amerika Linien

Men der er mange, mange andre, som har mere eller mindre regelmæssige anløb.


Den 10.000 tons store brasilianske "Turiacu" laster til sit hjemland, dels fra kajen,
og dels fra m.s. "Bremer Stauer", som man kan se ligger på siden.


O. Wallenius' m.s. "Andreas U" på 30.000 tons losser biler fra Japan


Tankskibe i Århus

Tankskibene kommer ikke regelmæssigt, men der er alligevel ofte tankere i Århus, og det er fra mange forskellige nationer, bl.a. Norge, Sverige, Danmark, England, Liberia, Belgien, Grækenland og Holland. Et af de rederier, som mest anløber, er British Tankers Co. i London, en afdeling af BP.

To danske rederier har ofte tankere i Århus. Det ene er A/S Trans-Kosan, der kommer med gas og A/S Olau Line, som kommer med benzin fra Kalundborg.

Det kan i denne forbindelse nævnes, at det hidtil største skib, som har besøgt Århus, er tankeren "Texaco Alaska" på 40.000 ts.


"Texaco Alaska" - hidtil størst i Århus



M.t. "Olau Mark", Olau Line A/S


Lodser og bugserbåde

Århus havn råder over 7 lodser, som jo ikke kan undværes i en stor, moderne havn som Århus. De store skibe kan jo ikke selv sejle ind og ud af havnen. De må godt, da der ikke er lodstvang i Århus, men de fleste vælger at tage lods om bord. Nogle store skibe er så automatiserede, at de ubesværet kan gå i havn uden bugserbåde, det gælder især de nyeste i ØK-flåden.

Århus havn råder over 4 moderne bugserbåde, hvoraf den ene, "Hermes", for få år siden blev bygget om fra damp til maskindrift.

Slæbebådene er følgende:

m.s. "Hermes" - 1000 hk
m.s. "Bulbider" - 700 hk
m.s. "Jakob" - 660 hk
m.s. "Ara" - 145 hk.
         


M.s. "Jakob" assisterer et stort skib i Århus havn. Denne - og også de andre
bugserbåde - ligger næsten aldrig stille.


Alle tre slæbebåde bruges i tilfælde af is på vandet som isbrydere, dog især "Hermes".

Måske det i denne forbindelse kunne være på sin plads at nævne, at der efter talrige opgørelser er fremfundet det resultat, at der kun i 1,5 ‰ sker uheld under lodsning i hele Danmark.

Bugserbådene kan ellers også komme ud for andre opgaver end de gængse. F.eks. skal byrådet en gang imellem ud og se på den store havn, og det foregår som regel med "Hermes". En sådan tur kan tage op til 1½ - 2 timer.

        
Til venstre er "Bulbider" under eftersyn. Til højre er det "Hermes", Århus havns stærkeste
slæbebåd og isbryder


Rederier i Århus

I Århus har 4 rederier til huse, deriblandt et af provinsens største, N. Blæsbjerg & Co. Dette rederi ejer i øjeblikket ca. 12 skibe og har 10 under bygning i ind- og udland.

Et andet stort rederi er Terkol-rederierne A/S, som ejer 4-5 skibe, bl.a. tankskibe til speciallaster. Alle skibene har navne, som ender på "Terkol".

Desuden findes rederiet DANENA, som har hovedsæde i Riiskov. Rederiet ejer bl.a. sandpumperne "Atlas" og "Asco", og det har netop fået søsat endnu en sandsuger, m.s. "Rheia".

Det fjerde er A/S Aarhus Sten- & grus Compani, som ligeledes ejer sandpumpere, bl.a. "Aros" og "Sano", og rederiet, som er datterselskab af A/S Carl Nielsen, København, får om kort tid afleveret endnu en moderne sandsuger fra tysk værft, m.s. "Kalø".


Rederiet DANENAs nyeste skib, "Rheia", kort efter søsætningen på Limfjordsværftet i
Aalborg. Værftet og rederiet er søsterselskaber. Det er skibsreder Nygaard til højre.



625 tons er Aarhus Sten- og grus'es nyeste sandpumper på, m.s. "Kalø". Skibet, der med en
7cyl. B&W- Alpha motor sejler 10,5 knob, har kostet små 5 millioner.


Udenlandske flådebesøg

Et helt kapitel for sig er, når der er udenlandske krigsskibe i havnen, og det er der ret ofte, især om sommeren. Igennem årene har der været besøg fra mange lande, bl.a. fra Sverige, Norge, Holland, England, U.S.A., Canada for blot at nævne de hyppigste.

Som regel er der på sådanne skibe adgang for offentligheden, og det mest normale er, at der er omkring 1100 på en dag, men det afhænger dog meget af vejret.

De besøgende skibe er af mange forskellige typer - lige fra de mindste minefartøjer til hangarskibe, sidstnævnte er dog en sjældenhed, men krydsere m.m. er der mange af.

       
Amerikanske u-både, sommer 1967 og canadisk fregat "Chaudiere"


Århus og søværnet

Århus havn har også en del tilknytning til Søværnet - den danske marine.

Et skib, "Lougen", er stationeret i Århus, bl.a. som dykkerskib. Desuden findes en moderne marinekutter i havnen.

Mange marinefartøjer besøger ofte Århus, blandt de hyppigste er minelæggeren "Falster" og 8 minelæggere, bygget i U.S.A. i 1956. Det er minelæggere af "Aarøsund"-typen.

RETTELSE:
De 8 nævnte skibe er ikke minelæggere, men minestrygere, bygget af træ.

I Århus har også S.O.K. til huse. Det betyder Søværnets Operative Kommando, som bl.a. tager sig af eftersøgninger af savnede skibe. Dette korps arbejder sammen med Flyvevågnet, politiet og Falck-Zonen.

     
Til venstre: N 41 "Lougen", som er stationeret i Århus
Til højre: A 542 "Henrik Gerner" er moderskib for danske u-både


Skibsbyggeriet i Århus

Siden 1956 er der bygget skibe i Århus - gode skibe!

Århus Flydedok & Maskinco. A/S blev oprettet 1946 sammen med maskinfabrikken, hvor skørt det end måtte fortolkes! Manden hed Hans Nielsen.

Det største skib , som endnu er bygget, er m.s. "Magnolia" til DFDS. Det var i 1963. Det mest indviklede skib, der er bygget, er m.s. "Asa" til havnevæsenet i København. Til søværnet er bygget to kuttere samt inspektionsskibet, m.s. "Hvidbjørnen".

Af de nyeste skibe skal nævnes:

M.f. "Najaden", en meget moderne færge til DSB's overfart mellem Helsingør og Hälsingborg
M.s. "Lene Nielsen", moderne coaster til D/S A/S Progress
M.t. "Rønland" til fiskemelsfabrikken af samme navn. Skibet er specialbygget til transport af fiskemel og andre vegetabilske olier.


M/S "Mille Heering" bygget 1958 til Cherry Heering Line



DSB's "Najaden" klar til aflevering feb. 67



"Rønland"s konstruktion er meget indviklet

Værftet er et datterselskab af værftet i Helsingør, som igen er datterselskab af DFDS. Dette har medført, at værftet i tidens løb har bygget mange skibe til DFDS. Foruden det nævnte "Magnolia", kan nævnes: "Ibiza" i 1966 og søsteren "Korsika" samme år. Desuden de to revolusionerende containerskibe "Koldinghus" og "Bergenhus" i 1963. Også søstrene "Katholm" og "Kyholm" skal med.

Værftets reparationsafdeling har altid nok at lave, bl.a. eftersyn af skibe, selvfølgelig også her bl.a. til DFDS, men også til J. Lauritzen og andre danske og udenlandske rederier. DSB har også tit færger til eftersyn.

I 1963 ombyggede værftet Århus Havnevæsens bugserbåd "Hermes".


Storebæltsfærgen "Korsør" til eftersyn i 1966


Århus Havn udvider

Som omtalt andet steds,  er Århus havn for tiden i færd med at foretage store udvidelser, både mod syd og nord. Dette må ses som nødvendigt, da trafikken i havnen stadig er stærkt stigende.

Det siges endda mellem fagfolk, at det eneste sikre kendetegn på Århus havn er, at den altid forandrer sig. Det vil altså sige - og gør det også - at Århus havn altid har foretaget udvidelser.

Ved den store udvidelse i nord skabes nye arealer, ialt 18,4 ha, og udvidelsen omfatter kajplads på ca. 1,5 km. I dette investeres ca. 35 mill. kr., og dertil kommer så udgifter til kraner, pakhuse m.m., som skal placeres i området. Nordhavnsprojektet gennemføres i to etaper. Den første omfatter kystværnet på nordsiden af den kommende pier IV (se kortet s. 1a) og pier III's udvidelse til over den dobbelte bredde. Mellem de to piere placeres det nye bassin 7, som for 2-3 år siden blev uddybet til ca. 10 m.'s dybde. På øst-siden af pier III vil der blive to færgelejer. Det ene skal overtages af Oslo-færgen "Holger Danske". Dette leje ventes taget i brug omkring januar/februar 1969. Det andet færgeleje skal anvendes til såkaldte roll on/roll off - trafik, som bl.a. DFDS har gjort forsøg med i København. Det vides endnu ikke om sådanne skibe vil anløbe Århus, men bare det, at vi kan tilbyde rederne dette mest moderne indenfor skibsfarten, vil sætte Århus i et endnu mere godt lys rundt om i Europa, ja i hele verden.

Havnens nordgrænse er forlængst trukket, og man kan allerede se formen af de nævnte færgelejer for enden af III'eren.

Fra nordhavns-udvidelserne:


1. Pier III, som udvides til dobbelt størrelse. Med røde prikker er afsat de kommende grænser.

2. Pier IV. Selv om billedet er næsten et år gammelt, er man ikke kommet meget længere med IV'eren, men derimod er III'eren snart færdig, så vejanlæg m.m. til Oslo-færgen kan anlægges.

3. Kommende bassin 7.

4. Lystbåde- og fiskerihavn.

På billedet nedenunder ses et nærmere foto af ydersiden på pier III. Kajen helt til højre er den, hvor "Holger Danske" kommer til at ligge.


Hvis man sammenligner de to billeder, kan man godt se, at man på den mellemliggende tid - ¾ år - har nået en hel del. Der er jo brugt mange, mange tons sand til opfyldningen.

For få år siden afsluttedes en 10 ha landvinding langs Østre Mole. Nu fortsætter man med at indvinde 8,5 ha. Det vil måske synes forkert, da der på mit kort står 6,5 ha, men de to sidste er vedtaget siden den tid. Denne landvinding er allerede ved at være færdig. Helt færdig vil den være inden udgangen af dette år. Her er brugt mange, mange og endnu flere tons sand til dette areal. Når det er helt færdigt, skal der være benzinanlæg. Caltex og Uno-X har allerede fået plads der.



Billedet her er et år gammelt, og hele arealet er siden fyldt op, på nær et lille stykke, som er indtegnet.

1. ØK-skibe under losning fra det fjerne Østen
2. Århus Flydedok & Maskinco. A/S
2. Midtkrafts skorsten har i tidens løb ødelagt mange fotos
4. De omtalte opfyldninger.


Losse- og lastegrejer

Århus havn råder over 40-50 kraner og sugeanlæg, der har kapaciteter fra 1,6 til 25/32 tons, afhængig af arbejdsstillingen (kranudlæg). Desuden rådes over 10 mobilkraner med løfteevne på op til 2 tons, dog ligeledes afhængig af arbejdsstillingen.

Der rådes over en 25-tons flydekran, "Kon-Tiki", som bl.a. bruges til losning af containers.

I Århus Stevedore Compagni's vognpark findes ca. 20 gaffeltrucks der kan løfte 2,5 - 3,5 tons, samt en ret ny, der kan løfte 13,5 tons. Den er mest anvendelig til containers og andet sværgods.

I nogle af 5-tonskranerne, som står ved kajerne, har ovennævnte compagni installeret et særligt aggreat, der gør det muligt at sammenkoble to kraner, så de tilsammen løfter 9,5 tons. For tiden bliver der i de fleste kraner installeret samtaleanlæg, så kranføreren kan tale med havnearbejderne på kajen. Der findes ligeledes telefoner, så kranføreren kan tale med krankontoret, og systemet sparer såvel tabt arbejdstid samt øger servicen til kunderne.

De førnævnte gaffeltrucks er altid i livlig aktivitet; de farer frem og tilbage med varer, så man skulle tro, at en vis mand var i kofangeren på dem.

      
Til venstre: Førerhuset i en havnekran. Man kan se de forskellige samtale- og telefonanlæg.
Til højre: En gaffeltruck i færd med at transportere bildæk til pakhus


Lagerplads, spor m.m.

Den nuværende kajlængde er 10 km. Dybden er fra 8 til 11 meter, dog 4 i lystbådehavnen.

Alle trafikhavnens kajer er selvfølgelig forsynet med jernbanespor i tilslutning til hovednettet. Havnens gader og veje går direkte ind til midtbyen. Her kommer man let frem til udfaldsvejene.

I alt findes 33 km. spor og 22 km. veje.

Århus havn ejer 8 stykgodspakhuse, og herudover findes et stort antal private pakhuse og siloanlæg. Havnens samlede pakhusareal udgør 108.000 kvadratmeter, mens silokapaciteten er 148.000 kibikmeter. Et privat kølehus har et rumgang på 6.400 kubikmeter og kan producere ikke mindre end 60 tons is dagligt.

På østre mole findes lagertanke for benzin og olie med et samlet rumfang på langt over 200.000 kubikmeter.

På pier II findes havnens største pakhus, det er på 3.500 kvadratmeter.


Forsøg med nyt materiel

DFDS forsøgte i februar 1967 at sejle med en stor hydrofoilbåd mellem Århus og København. Denne skibstype sejler på nogle bæreplaner, hydrofoiler, som rager op over vandet når skibet sejler. Tophastighed: 40 knob. Til sammenligning kan nævnes, at en færge regnes hurtig med 20 knob.

Der har også været forsøg med luftpudebåde, som dog ikke gik i selve havnen, men svævede i land på en strandbred lidt uden for byen.


S E R V I C E

Århus havn
lægger vægt på at betjene rederne så godt som overhovedet muligt, der skal være de bedste kraner, de bedste kajer, og jo dybere, jo større skibe. Der må til stadighed udvides, og også dette har Århus forstået at gøre.

Man må følge med tiden for at kunne tilfredsstille rederne, og er der nogen der kan det, er det:

Å R H U S   H A V N












Oprettet 13.12.2010